Ring eller send en mail til Alexander Møller-Heuer:
... udøvere, ledere, bestyrelser, små og store foreninger og andre i og omkring idrætsverdenen med juraen - eller med at undgå den.
Vi hjælper med alle de juridiske udfordringer inden for, på grænsen til og helt uden for sportsjuraen, som aktørerne i og omkring de forskellige sportsgrene møder, fx
- Kontrakter.
- Retssager og andre tvister.
- Disciplinærsager.
- Sponsorforhold.
- Leje- og ejendomsforhold.
- Ansættelsesret.
- Relationerne til offentlige myndigheder.
- Erstatning og straf.
- Beskyttelse og overtrædelse af rettigheder.
- Økonomi.
- Forhandlinger.
Danskerne er et folk af idrætsudøvere og andre med tætte relationer til sportsverdenen.
Det samme er universadvokater. Her er nogle af dem:
- Alexander Møller-Heuer har spillet fodbold siden, han var tre år. Han har spillet i en række forskellige klubber, bl.a. Låsby Boldklub, Galten FS og - de fleste år - i Silkeborg IF. Det foregik først på venstre kant, men siden blev han angriber, hvor han som regel var god for et par mål. Det længste op ad fodboldstigen, Alexander nåede, var somme tider at træne med Silkeborg IF's ligahold. Han er Premier League-nørd og Chelsea-supernørd.
- Alexander Hoyer-Olsen har spillet fodbold fra han var 5 år gammel. Det startede i BK Stjernen (Svendborg) og derefter har det, nævnt i tilfældig uorden, været rundt mellem Tåsinge FB, FC Fyn (Odense), Ikast FC, FC Jura (Aarhus) og ikke mindst Svendborg Forenede Boldklubber (SFB). I SFB og FC Fyn foregik det på eliteplan, i Tåsinge FB i serie 1. Derudover har han i mange år dyrket sejlsport.
- Gitte Nedergaard var amtsmester i badminton (ynglinge) og noget senere i en årrække advokat for Dansk Håndbold Forbund.
- Trinh Nguyen har spillet håndbold på eliteplan i Bov IF, løbet marathon, bl.a. Berlin Marathon og Copenhagen Marathon, og løber fortsat halvmarathon.
- David Hermansen har spillet fodbold på AC Horsens' talenthold.
- Jonathan Larsen har spillet fodbold hele livet - i barndomsårene på AGFs elitehold, senere hen i IF Lyseng.
- Pia Bidstrup er og har været spinning-, aerobic- og zumbainstruktør i mere end 10 år. Herudover har hun en fortid som motionsløber, danser og springgymnast.
- Jørgen Pedersen var aktiv som håndboldspiller i over 30 år og håndboldtræner i 8-10 år.
- Janni Føste Andersen har spillet håndbold og fodbold i VRI (Aarhus), Hadsten og Hinnerup og løber nu marathon.
- Joachim Hoyer-Olsen har spillet fodbold i Tåsinge FC og Svendborg FC og dyrket sejlsport og crossfit.
- Kathrine Pilgaard Dolberg nåede som sportsakrobat bl.a. at vinde et par medaljer og at optræde i Italien.
- Andreas Olesen har dyrket ninjutsu og spillet fodbold.
- Martin Benfeldt dyrkede jiu-jutsu i Bramming Jiu-Jutsu Klub i 10 år og var på det danske bruttolandshold fra 2017-2018. Han modtog Lions idrætspris i 2018 og opnåede en lang række flotte resultater ved stævner i Danmark og internationalt. Fire år i træk vandt han DM guld.
universadvokater har en ret populær citatsamling på sin hovedhjemmeside.
Et af citaterne tilskrives nu afdøde Johnny Madsen, som til nogle unge fyre, der ville starte et band, skal have sagt:
"Start I med en revisor og en advokat. Så kan I altid udvide med bas og trommer".
Overvejer I at starte en idrætsforening, og kunne I spørge Johnny om råd, ville han - efter at have læst indlæggene på denne side - formentlig have sagt:
"Start I hos en revisor og en advokat. Så kan I altid købe en bold og et par ketchere".
- boligadvokat.tips
- byggebranche.tips
- børneadvokaten.dk
- bådavokaten.dk
- ejendomsadministration.tips
- fremtidsfuldmagt.tips
- inkasso.tips
- klimaadvokaten.dk
- medarbejder.tips
- persondata.tips
- selskab.tips
- senioradvokat.dk
- sommerhus.tips
- sportsadvokaten.dk
- sundhedsjura.tips
- testamente.tips
universadvokater arbejder med et stort antal fagområder. Kun enkelte af fagområderne har deres egen hjemmeside.
Sportens verden er ofte præget af intensitet, konkurrence og følelser, der kan føre til grænseoverskridende adfærd. Når idrætsfolk overskrider grænserne for, hvad der er acceptabelt inden for deres sportsgren, kan det få både strafferetlige og erstatningsretlige konsekvenser.
Denne artikel undersøger kort, hvordan dansk retspraksis og lovgivning håndterer vold og hensynsløs adfærd under og omkring sportsudøvelse, og hvilke principper der gælder for straf og erstatningsansvar.
Strafferetligt ansvar for vold under sportsudøvelse
Straffelovens § 244 om simpel vold er central i sager om vold under sportsudøvelse. Bestemmelsen fastslår, at "den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år". Vold af grovere karakter kan henføres under § 245 om kvalificeret vold, som har en strafferamme på op til 6 års fængsel.
Dansk retspraksis viser, at vold under sportsudøvelse jævnligt behandles mildere end vold uden for sportslige rammer. Dette skyldes, at volden vurderes i konteksten af den intensitet og iver, der som regel præger sportsudøvelse, og at der i deltagelse i mange sportsgrene ligger en stiltiende accept af måske ret hårdhændet fysisk kontakt.
Højesteret har således i en dom fra 1985 (U.1985.207 H) udtalt, at "voldsudøvelsen er foregået under en fodboldkamp og [må] således [] bedømmes med baggrund i den iver og spænding, som kan gribe spillerne". Derfor straffes sportsvold hyppigere end tilsvarende vold uden for banen med dagbøder eller betingede domme.
Et par yderligere domme til illustration:
- I 2022 (TfK2022.204) blev en fodboldspiller idømt 20 dages ubetinget fængsel for at have skubbet en fodbolddommer i brystet under en kamp. Dommen blev skærpet i forhold til det ellers forventelige, da tiltalte tidligere var straffet for vold, og fordi volden var rettet mod en dommer i udøvelsen af hans hverv.
- I 2011 (TfK2011.53) fik en 18-årig fodboldspiller 20 dages betinget fængsel for at have taget fat om halsen på en dommer og skubbet ham i brystet. Landsretten lagde vægt på voldens begrænsede karakter og den tiltaltes gode personlige forhold.
- I en anden sag fra 2011 (U.2011.2169Ø) havde en spiller nikket en modspiller en skalle under en fodboldkamp, hvilket resulterede i en knækket fortand. Landsretten idømte 20 dages betinget fængsel og lagde vægt på, at volden skete i forlængelse af en tackling, og at kampen havde været intensiv.
Erstatningsansvar for vold og hensynsløs adfærd
Erstatningsansvarslovens § 1 fastslår, at den, der er ansvarlig for en personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden, samt godtgørelse for svie og smerte. Hvis skaden vil få varige følger, kan der også tilkendes godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
I særlige tilfælde kan erstatningsansvaret nedsættes eller bortfalde, hvis det vurderes at være urimeligt tyngende for skadevolderen, jf. erstatningsansvarslovens § 24. Dette sker dog kun sjældent i sager om forsætlig vold, hvor lempelse kræver særlige omstændigheder.
Det er i øvrigt ikke kun de aktive, der risikerer straf- og erstatningsansvar, ligesom det ikke kun er med- og modspillere og dommere, der kan tilkendes erstatning. I 2012 dømte Østre Landsret (U.2012.1367Ø) således en tilskuer til en fodboldkamp til at betale erstatning til DBU, efter at han løb ind på banen og overfaldt dommeren, hvilket førte til at kampen måtte afbrydes. Landsretten afviste at lempe erstatningsansvaret, selv om beløbet var betydeligt, idet handlingen var forsætlig.
Sportens egne regler: Sportsvold og disciplinære foranstaltninger
Idrætsorganisationer har ofte deres egne disciplinære systemer, der sanktionerer vold og hensynsløs adfærd. Der er typisk tale om karantæne, bøde eller udelukkelse fra sporten, hvis man væsentligt tilsidesætter regler om fair play, personsikkerhed mv.
Er der tale om mindre alvorlige forseelser træder politi og retsvæsen i praksis ofte i baggrunden og lader idrætsgrenenes egne organer om at sanktionere.
På den anden side udelukker det ene ikke det andet. Dette illustreres af en dom fra 2023 (TfK2023.333), selv om den bevæger sig lidt uden for de aktive idrætsudøveres rammer: en person, der var sigtet for vold mod stadionvagter, blev samtidig meddelt en generel karantæne fra idrætsbegivenheder i to år.
Det er bestemt ikke med vores gode vilje, at selv det - udelukkende for egen og andres fornøjelses skyld - at drive en idrætsforening er blevet gennembureaukratiseret af EU og Christiansborg. Men det er indtil videre vilkårene.
Med indførelsen af EUs databeskyttelsesforordning (GDPR) i 2018 og den danske databeskyttelseslov kom der øget fokus på, hvordan personoplysninger behandles af offentlige og private organisationer, herunder sportsforeninger.
Som dataansvarlige har sportsforeninger således en række forpligtelser, der skal sikre, at personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og gennemsigtigt.
Overtrædelse af databeskyttelsesreglerne kan have alvorlige konsekvenser. Ifølge databeskyttelseslovens § 41 kan overtrædelse straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder, afhængigt af overtrædelsens karakter.
Man skal specielt - men ikke kun - kende reglerne om og være ekstra påpasselige med behandling af oplysninger om
- helbred, sygefravær, graviditet
- politiske, sociale, religiøse, genetiske og seksuelle forhold
- race og etnicitet
- økonomi og skatteforhold
- strafbare forhold
- personnumre
- bopæl (hemmelig adresse)
- civilstand.
Sportsforeninger som dataansvarlige
Sportsforeninger, der behandler personoplysninger, er som udgangspunkt dataansvarlige i henhold til GDPR.
Et konkretiseret eksempel på dette ansvar fremgår af en bekendtgørelse fra 2015 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, der primært er møntet på fodboldkampe, hvor der er en risiko for uroligheder. Bekendtgørelsen siger, at sportsforeninger, der beskæftiger autoriserede kontrollører, skal gennemføre "de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et passende sikkerhedsniveau ved behandlingen af alle udleverede oplysninger". Dette nødvendiggør blandt andet kryptering af data og logning af anvendelsen af elektronisk transmitterede oplysninger.
Behandling af personoplysninger
Sportsforeninger skal sikre, at behandlingen af personoplysninger sker på et lovligt grundlag, som kan være samtykke, kontrakt, retlig forpligtelse eller en legitim interesse.
GDPRs artikel 5 fastlægger de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger og stiller krav om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed. For eksempel må oplysninger om medlemmer kun indsamles og behandles til specifikke og legitime formål, såsom medlemsadministration eller planlægning af aktiviteter.
Formålsbegrænsning
Personoplysninger må kun bruges til det formål, de er indsamlet til, og der må ikke indsamles flere oplysninger end nødvendigt. Helbredsoplysninger er således sjældent relevante, men kan dog være nødvendige, fx i forbindelse med dopingkontrol.
Opbevaringsbegrænsning
Personoplysninger må ikke opbevares længere end nødvendigt. Sportsforeninger bør derfor fastsætte klare retningslinjer for, hvornår oplysninger om tidligere medlemmer eller deltagere i sportsbegivenheder skal slettes.
Sikkerhed og tekniske foranstaltninger
Ved overførsel af personfølsomme oplysninger skal sportsforeninger ved kryptering og adgangskontrol mv. sørge for, at oplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab.
§ 12 i bekendtgørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder bestemmer således, at sportsforeninger skal sikre, at elektronisk transmitterede oplysninger behandles på en måde, der forhindrer uvedkommende adgang.
Logning af dataanvendelse
Sportsforeninger, der beskæftiger autoriserede kontrollører, skal foretage maskinel registrering (logning) af al anvendelse af elektronisk transmitterede oplysninger for dermed at sikre sporbarhed og ansvarlighed i behandlingen af personoplysninger.
Et logningskrav gælder ikke helt generelt for sportsforeningers behandling af persondata, men vil fx gælde ved foreningers afholdelse af eller deltagelse i visse idrætsbegivenheder og ved behandling af oplysninger om private karantæner.
Håndtering af databrud
Hvis der sker et brud på persondatasikkerheden, skal sportsforeningen reagere hurtigt og anmelde bruddet til Datatilsynet uden unødig forsinkelse, jf. GDPRs artikel 33. Et databrud kan eksempelvis være, hvis en e-mail med personoplysninger sendes til en forkert modtager, eller hvis en database kompromitteres.
Videregivelse af oplysninger
Sportsforeninger skal være særligt opmærksomme på reglerne for videregivelse af personoplysninger. Videregivelse må generelt kun ske, når det er nødvendigt og proportionalt i forhold til det formål, som oplysningerne skal anvendes til.
Ifølge § 9 b i lov om fremme af integritet i idrætten kan Anti Doping Danmark videregive oplysninger om personer, der er idømt en dopingsanktion, til relevante idrætsorganisationer. Disse oplysninger må dog kun anvendes til håndhævelse af dopingsanktioner og er underlagt tavshedspligt.
Politiet må videregive oplysninger om navn, adresse og fødselsdato til autoriserede kontrollører, hvis det er nødvendigt for at tildele eller håndhæve private karantæner. Sådanne oplysninger må kun anvendes i forbindelse med den konkrete idrætsbegivenhed og skal slettes senest 24 timer efter begivenhedens afslutning.
Medlemskab af en nok så "uskyldig" forening betragtes som et privat anliggende, der som udgangspunkt ikke må offentliggøres eksternt, hvorimod medlemslister typisk gerne må cirkuleres internt blandt medlemmerne.
Praktiske anbefalinger til sportsforeninger
Udpeg en databeskyttelsesansvarlig
Sportsforeninger bør overveje at udpege en databeskyttelsesansvarlig (DPO), der kan rådgive om overholdelse af GDPR og fungere som kontaktpersonfor Datatilsynet, hvis det bliver nødvendigt. Dette er dog især relevant for større foreninger eller foreninger, der behandler mange eller stærkt følsomme oplysninger.
Udarbejd en privatlivspolitik
Privatlivspolitikken bør beskrive formålene med behandlingen, de registreredes rettigheder og foreningens sikkerhedsforanstaltninger, og politikken bør gøres synlig for foreningens medlemmer.
Uddan ledere og andre frivillige
Det er vigtigt, at alle, der håndterer personoplysninger i foreningen, er bekendt med GDPR-kravene, således at risikoen for fejl og databrud minimeres. På den måde stiller man også foreningen og personerne omkring den gunstigere, hvis det alligevel går galt; Datatilsynet vil normalt se mildere på overtrædelser, jo mere man har gjort for at forsøge at undgå dem.
Implementer eventuelt tekniske løsninger
Måske bør I, hvis økonomi mv. tillader det, overveje at investere i IT-systemer, der understøtter kryptering, adgangskontrol og logning.
Husk at overholdelse af GDPR ikke blot er en juridisk forpligtelse, men også en måde at opbygge tillid blandt medlemmer, sponsorer og andre interessenter. Databeskyttelse skal tages alvorligt, hvis man vil gøre sit for at undgå juridiske og økonomiske konsekvenser.
----------------
Læs mere i DIF og DGI's Vejledning til idrætsforeninger om behandling af personoplysninger.
----------------
Beklager, men det er ikke vores skyld ...
Idrætsklubbers og idrætsudøveres navne, logoer, fotos mv. kan være af stor værdi for dem - affektionsmæssigt, kommercielt og på anden vis. Det juridiske Immaterialret handler bl.a. om beskyttelse af sådanne aktiver - om varemærkeret, ophavsret, markedsføringsret og personlige rettigheder.
Klubbers immaterielle rettigheder
Varemærkebeskyttelse af klubnavn og -logo
Idrætsforeninger kan registrere og dermed beskytte deres navn og logo som varemærker, forudsat at de opfylder kravene om særpræg i varemærkeloven. Ifølge varemærkelovens § 2 kan et varemærke bestå af "alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne, eller afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form eller vareemballagens form eller lyde", så længe fx en forenings varer eller tjenesteydelser adskiller sig fra andres.
UEFAs logo og turneringsmærker er eksempler på varemærkeretligt beskyttede aktiver, som ikke må anvendes i kommerciel sammenhæng uden forudgående samtykke. Dette er fastslået i praksis, hvor forbund som DBU og DHF har haft eneretten til at anvende landsholdstrøjer og logoer i kommercielle sammenhænge.
Ingen kan vist være i tvivl om, hvor stor værdi navn mv. har for fx traditionsklubber som AGF, Brøndby og FCK. Det er heller ikke sjovt for en lille idrætsforening at blive gået navnemæssigt for nær, hvis man fx har benyttet foreningsnavnet i årtier og føler sig tvunget til at overveje ændringer på hjemmesider, klubblade, beklædning osv.
Markedsføringsret og goodwill
Markedsføringslovens § 3 fordrer, at erhvervsdrivende udviser god markedsføringsskik. Dette indebærer blandt andet, at andre ikke må snylte på den goodwill, som en klub har opbygget omkring sit navn, logo eller andre kendetegn.
I en sag fra 2020 (U.2020.1411) slog retten således fast, at en reklamekampagne, der skabte associationer til det danske fodboldlandshold, krænkede DBUs rettigheder og snyltede på landsholdets goodwill. Retten lagde vægt på den betydelige eksponering og goodwill, der var knyttet til landsholdet.
Idrætsudøveres immaterielle rettigheder
Personligheds- og billedrettigheder
Idrætsudøvere har en eneret til at udnytte deres navn, billede og andre personlige kendetegn i kommercielle sammenhænge. Denne ret er forankret i personlighedsretten og markedsføringslovens § 3, som beskytter mod uautoriseret brug af personhenførbart materiale i kommercielle sammenhænge.
I retspraksis er denne beskyttelse blevet håndhævet i flere sager. I en sag fra 2023 (U.2023.4100) blev en spilvirksomhed således dømt for at have anvendt elitesportsudøveres navne og billeder på sociale medier uden samtykke. Retten fandt, at opslagene var en del af virksomhedens markedsføring og ikke redaktionelt indhold, og tilkendte hver udøver 50.000 kr. i erstatning og et vederlag pr. opslag.
Databeskyttelse
Idrætsudøveres navn og billede er tillige beskyttet som personoplysninger under databeskyttelsesforordningen. Enhver brug af sådanne oplysninger kræver hjemmel, som typisk kan være et samtykke eller en aftale i form af en kontrakt. Hvis oplysningerne anvendes uden samtykke, kan det udgøre en krænkelse af både databeskyttelsesretten og personlighedsretten.
Varemærkebeskyttelse af udøverens navn
Kendte navne i sportsverdenen kan også varemærkebeskytte navnet, men dette kræver, at det har opnået særpræg. Beskyttelsen kan dog være vanskelig at opnå og vil sjældent være tilstrækkelig til alene at beskytte udøverens interesser. Navnet vil så oftest tillige være beskyttet via personlighedsretten og markedsføringsloven.
Fælles problemstillinger for klubber og udøvere
Grænserne for redaktionelt indhold
En vigtig sondring i praksis er forskellen mellem kommerciel brug og redaktionelt indhold.
Hvis brugen af billeder eller navne sker som led i journalistisk dækning, er dette tilladt under visse forudsætninger. Har brugen primært et kommercielt formål, overskrider man imidlertid grænserne. Det siger ovennævnte dom fra 2023 også noget om.
At være medlem af en bestyrelse i en sportsforening kan være en givende og meningsfuld opgave. Det indebærer dog også et ansvar, som er vigtigt at forstå.
Hvad er bestyrelsesansvar?
Bestyrelsesansvar refererer til det juridiske og økonomiske ansvar, som bestyrelsesmedlemmer har i forbindelse med deres rolle i en forening. Dette ansvar kan både være kollektivt (for hele bestyrelsen) og individuelt (for det enkelte medlem). I sportsforeninger, som ofte er baseret på frivilligt arbejde, er det vigtigt at kende grænserne for dette ansvar.
Hæfter jeg personligt som bestyrelsesmedlem?
Som udgangspunkt hæfter bestyrelsesmedlemmer i sportsforeninger ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser. Dette kommer blandt andet - for en helt konkret situation - til udtryk i folkeoplysningsloven § 31, hvor det præciseres, at krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes mod foreningen og "bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter loven". Det betyder, at foreningen som juridisk enhed bærer ansvaret for sine økonomiske forpligtelser.
Ovenstående udgangspunkt er dog ikke uden undtagelser: Af folkeoplysningslovens § 31 fremgår således også, at hvis tilbagebetalingskravet opstår som følge af en "retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom", kan bestyrelsesmedlemmer blive personligt ansvarlige.
Dette betyder, at hvis et medlem handler forsætligt (med vilje) eller på en måde, der kan betegnes som uagtsomt (uopmærksom/uforsigtigt), kan vedkommende blive holdt økonomisk ansvarlig hvilket i øvrigt altid er en risiko som bestyrelsesmedlem. Det er derfor vigtigt, at man overvejer de enkelte beslutninger nøje inden, de træffes.
Hvad siger loven om bestyrelsens ansvar?
Bestyrelsens ansvar i sportsforeninger er reguleret af flere love og regler. Her er nogle af de vigtigste:
1. Folkeoplysningsloven: Denne lov regulerer blandt andet tilskud til foreninger og fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer kan blive personligt ansvarlige, hvis de handler forsætligt eller uagtsomt i forbindelse med foreningens økonomi.
2. Selskabsloven: Selvom selskabsloven primært gælder for kapitalselskaber, kan dens principper give inspiration til, hvordan bestyrelser bør agere. Ifølge selskabsloven § 115 har en bestyrelse pligt til at sikre, at bogføring og regnskabsaflæggelse foregår på en forsvarlig måde, og at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde forpligtelser. Dette kan overføres til sportsforeninger, hvor bestyrelsen også bør sikre en forsvarlig økonomisk styring.
3. Dansk rets almindelige erstatningsregler: Disse regler gælder også for bestyrelsesmedlemmer i sportsforeninger. Det betyder, at hvis et medlem handler uagtsomt og forårsager økonomisk tab for foreningen eller tredjemand, kan vedkommende blive erstatningsansvarlig.
Erstatningsansvar ifølge retspraksis
For at forstå, hvordan reglerne om bestyrelsesansvar fungerer i praksis, kan vi se på nogle konkrete eksempler og afgørelser.
1. Personligt ansvar ved retsstridig handling: I en afgørelse fra 2017 blev bestyrelsesmedlemmer i en venskabsforening pålagt erstatningsansvar for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med foreningens økonomi og anvendelsen af midler. Foreningen havde modtaget midler, der skulle anvendes til velgørende formål, men det blev ikke godtgjort, at midlerne faktisk blev anvendt til dette formål. Landsretten fandt, at bestyrelsesmedlemmerne havde handlet uagtsomt ved ikke at gøre sig bekendt med foreningens vedtægter, bogholderi og regnskaber.
2. Frifindelse ved simpel uagtsomhed (for strafansvar): Højesteret har tidligere frifundet en bestyrelsesformand for strafansvar, da vedkommende kun havde handlet simpelt uagtsomt. Dommen understreger, at der skal være en vis grad af grovhed i handlingen, før der kan statueres strafansvar.
3. Momsfritagelse og økonomisk styring: En idrætsforening blev fritaget for moms på visse aktiviteter, men det blev også understreget, at bestyrelsen har pligt til at sikre korrekt regnskabsføring og dokumentation for at undgå økonomiske sanktioner.
Hvordan kan jeg som bestyrelsesmedlem beskytte mig selv?
Der er flere måder, hvorpå du som bestyrelsesmedlem kan minimere risikoen for at blive personligt ansvarlig:
1. Sørg for god økonomisk styring: Det er vigtigt at sikre, at foreningens regnskaber er i orden, og at der er klare procedurer for bogføring og kontrol. Dette er en central del af bestyrelsens ansvar.
2. Undgå habilitetsproblemer: Hvis du som bestyrelsesmedlem har en personlig interesse i en sag, skal du gøre opmærksom på dette og undlade at deltage i beslutningen. De andre bestyrelsesmedlemmer skal informeres om forhold, der kan rejse spørgsmål om din inhabilitet.
3. Tegn forsikring: Mange sportsforeninger tegner en bestyrelsesansvarsforsikring, der kan dække økonomiske krav mod bestyrelsesmedlemmer i tilfælde af fejl eller forsømmelser.
4. Følg lovgivningen og vedtægterne: Sørg for at kende foreningens vedtægter og de relevante love, der gælder for jeres aktiviteter. Dette kan hjælpe med at undgå utilsigtede overtrædelser.
5. Dokumentér beslutninger: Sørg for, at alle beslutninger træffes på en gennemsigtig måde og dokumenteres i referater. Dette kan være afgørende, hvis der senere opstår spørgsmål om ansvar.
Hvad hvis jeg bliver holdt ansvarlig?
Hvis du som bestyrelsesmedlem bliver mødt med et krav om personligt ansvar, er det vigtigt straks at søge juridisk rådgivning. En advokat kan hjælpe med at vurdere, om kravet er berettiget, og hvordan du bedst håndterer situationen.
På DBUs hjemmeside kan du læse en artikel med ovennævnte titel om klubbers videooptagelser.
Den er ikke helt korrekt eller tilstrækkeligt nuanceret på alle punkter. Dette lille indlæg skriver vi ikke for at pille ved eller pynte os med DBUs fjer, men for dels at få udfordringerne på området fuldt belyst, og navnlig for at belyse, hvor helt urimeligt svært EU og vores hjemlige politikere gør det for idrætsklubberne og alle os omkring dem.
Læs DBUs artikel inden du læser videre her. Artiklen og denne kommentar vedrører ikke kun fodbold.
Oplysningspligt ved videooptagelse af kampe og træning
Artiklen nævner korrekt, at klubber skal oplyse alle "medvirkende" (spillere, trænere, dommere, modstandere m.m.) om, at aktiviteten bliver videooptaget. Dette krav følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13, som fastsætter, at den dataansvarlige (i dette tilfælde klubben) skal give de registrerede oplysning om behandlingen af deres personoplysninger, herunder om formålet med optagelserne og retsgrundlaget for behandlingen.
Oplysningen kan gives ved skiltning eller på anden tydelig måde, hvilket vil være i overensstemmelse med praksis fra Datatilsynet og vejledninger om tv-overvågning. Oplysningspligten kræver ikke, at alle implicerede parter nødvendigvis skal informeres individuelt, så længe oplysningen gives på en måde, der er tilstrækkelig klar og tilgængelig.
Krav om samtykke til videooptagelse
Artiklen hævder, at det ikke kræver samtykke fra spillere, trænere og dommere at filme en kamp eller træning. Dette er korrekt i visse tilfælde, men det afhænger af formålet med optagelsen og den juridiske hjemmel for behandlingen. Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, kan behandling af personoplysninger finde sted uden samtykke, hvis det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse, og denne interesse vejer tungere end de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
For eksempel kan en klub have en legitim interesse i at optage kampe og træning til analyseformål eller dokumentation. Denne interesse skal vurderes konkret, og der skal tages hensyn til de registreredes rettigheder, især hvis der er tale om børn og unge, som kræver særlig beskyttelse.
Retten til at sige nej til optagelse
Artiklen nævner, at det er en "databeskyttelsesmæssig ret" for alle deltagende parter at kunne sige nej til at blive optaget. Dette er ikke korrekt formuleret.
GDPR giver ikke en generel ret til at nægte at blive optaget, hvis behandlingen er lovlig og baseret på en gyldig hjemmel, fx en legitim interesse. Dog kan de registrerede gøre indsigelse mod behandlingen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 21, hvis de har vægtige grunde, der vedrører deres særlige situation.
I praksis betyder det, at klubben skal tage en eventuel indsigelse alvorligt og foretage en konkret vurdering af, om behandlingen kan fortsætte, eller om den skal ophøre.
Offentliggørelse af videooptagelser
Artiklen hævder, at man gerne må offentliggøre videooptagelser af kampe og træninger på sociale medier, men at alle implicerede parter skal have mulighed for at sige nej. Dette er en forenkling af reglerne. Offentliggørelse af videooptagelser kræver en særskilt vurdering, da det indebærer en ny behandling af personoplysninger, som skal have et selvstændigt retsgrundlag.
Hvis offentliggørelsen sker uden samtykke, skal den dataansvarlige kunne påvise, at offentliggørelsen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, og at denne interesse overstiger de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det er dog vigtigt at bemærke, at offentliggørelse af optagelser, hvor personer kan identificeres, ofte vil kræve samtykke, især hvis der er tale om børn og unge, eller hvis optagelserne bruges til kommercielle formål.
Retten til at få slettet offentliggjorte optagelser
Artiklen nævner videre, at hvis en impliceret part ønsker en offentliggjort videooptagelse slettet, skal dette ske uden unødigt ophold. Dette er korrekt og følger af retten til sletning i databeskyttelsesforordningens artikel 17.
Retten til sletning gælder dog kun under visse betingelser, f.eks. hvis behandlingen ikke længere er nødvendig, eller hvis den registrerede gør indsigelse mod behandlingen, og der ikke er tungtvejende legitime grunde til at fortsætte behandlingen.
Særligt hensyn til børn og unge
Artiklen fremhæver korrekt, at der skal udvises særlig opmærksomhed og beskyttelse, når der er tale om børn og unge. Dette er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og markedsføringslovens § 3, stk. 2, som begge understreger, at børn og unge er en sårbar gruppe, der kræver særlig beskyttelse.
Opbevaring af videooptagelser
Artiklen nævner, at videooptagelser skal slettes, når de ikke længere er relevante, som udgangspunkt efter et år. Dette er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, som fastsætter, at personoplysninger ikke må opbevares længere, end det er nødvendigt for det formål, de blev indsamlet til.
Det er dog vigtigt, at klubben fastsætter en konkret slettefrist eller kriterier for sletning i deres artikel 30-fortegnelse over behandlingsaktiviteter, som artiklen også korrekt nævner.
Indsigtsbegæringer og sløring
Artiklen nævner, at klubben skal udlevere videomateriale ved indsigtsbegæringer, men sørge for at sløre andre parter end den registrerede. Dette er korrekt og følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15 om retten til indsigt. Sløring af andre personer er nødvendigt for at beskytte deres rettigheder og privatliv.
Artikel 30-fortegnelse
Artiklen nævner korrekt, at klubben skal registrere behandlingen af personoplysninger i deres artikel 30-fortegnelse. Dette er et krav for dataansvarlige, der foretager systematisk behandling af personoplysninger, og det er vigtigt for at sikre overholdelse af GDPR.
----------
Synes du, at ovenstående er noget generelt formuleret og svært at udmønte på konkrete forhold? Du har ret!
Det er et af problemerne ved meget af den EU-skabte regulering på næsten alle samfundsområder. Reglerne er lavet af teoretikere og generalister på himmelflugt og tilsigter at være så bredt dækkende, at praktikere i jordhøjde har svært ved at forstå og arbejde med dem i forhold til konkrete, individuelle forhold.
Virkningen er, at overtrædelser af reglerne i et overvældende antal af tilfældene ikke sanktioneres, men at man nu og da fanger nogle enkelte tilfældige og uheldige ofre i de mere eller mindre uforståelige fælder, man har sat op, og statuerer eksempler med dem.
I denne bureaukratiske jungle kan vi desværre ikke generelt skrive ret meget praktisk brugbart. Vi kan overordnet gøre opmærksom på udfordringerne og opfordre til, at klubberne søger juridisk hjælp vedrørende de konkrete situationer.
Hvis det er standardløsningen, når jeres foreningsbestyrelse står over for en juridisk eller administrativ udfordring, går det galt på et tidspunkt.
Typisk går det godt eller giver kun småproblemer, men det kan gå forrygende galt med personligt ansvar og andre ulykker til følge. Under alle omstændigheder er det ikke godt for troværdigheden, at I har sjusket.
Kontakt os, når I ser udfordringen og ikke umiddelbart har en sikker løsning.
Eller kontakt os og hør hvad det koster, at vi giver jeres forening et hovedeftersyn.
Idrætsforeninger, der modtager kommunal støtte, skal leve op til en række krav i deres samarbejde med kommunen. Kravene vedrører bl.a. dokumentation, rapportering og overholdelse af specifikke regler, som kommunen fastsætter som betingelse for støtte.
Dokumentation og rapportering
Idrætsforeninger, der modtager støtte, er forpligtet til at dokumentere, hvordan midlerne anvendes, og sikre, at de bruges i overensstemmelse med de formål, støtten er givet til. Ifølge folkeoplysningsloven § 33, stk. 5, har kommunen tilsynspligt og kan kræve tilbagebetaling af støtte, hvis foreningen ikke overholder lovreglerne eller de forpligtelser, som myndigheden har fastsat i overensstemmelse med loven.
Kommunen kan kræve, at foreningen afgiver oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om støttebetingelserne er opfyldt.
Kommunen skal påse, at støtten alene anvendes til formål, der falder inden for lovens rammer. Dette indebærer, at idrætsforeningen skal kunne fremvise regnskabsbilag eller revisionserklæringer, som dokumenterer midlernes anvendelse. Hvis foreningen også står for aktiviteter, som kommunen ikke må støtte iht. loven, skal støtten øremærkes til de lovlige aktiviteter, og kommunen skal føre kontrol med, at pengene anvendes forskriftsmæssigt.
Kravene til regnskab og afrapportering bør tilpasses foreningens organisatoriske kapacitet, så byrden ikke bliver uforholdsmæssigt stor. For mindre beløb, fx under 100.000 kr., kan revisionskravene være lempelige, og det bør normalt ikke kræves, at en statsautoriseret eller registreret revisor anvendes. En valgt revisor kan i stedet bekræfte, at regnskabet overholder kravene, og at midlerne er brugt til det tilsigtede formål.
Kommunen skal i mindst én regnskabsperiode offentliggøre støttede foreningers regnskaber, hvilket typisk sker på kommunens hjemmeside.
For en idrætsforening kan disse krav opleves som en tung byrde, når de frivilliges tid og ressourcer er begrænsede. Det gør tingene noget lettere, hvis foreningen arbejder ud fra klare retningslinjer og kan hente hjælp fra kommunen til at opfylde kravene.
Foreningens struktur og aktiviteter
Kommunen kan stille krav til foreningens struktur og aktiviteter som en betingelse for støtte. Ifølge folkeoplysningsloven § 33, stk. 9, fastsætter kommunen regler om tilskud og anvisning af lokaler og udendørsanlæg. Sådanne regler skal offentliggøres og danne rammen for, hvordan den økonomiske støtte administreres.
Dette betyder, at foreningen skal sikre, at dens vedtægter og aktiviteter er i overensstemmelse med kommunens krav. Vedtægterne skal typisk bl.a. indeholde bestemmelser om foreningens formål, medlemskreds, regnskabsforhold og anvendelse af formuen ved ophør. Hvis vedtægterne ikke opfylder disse krav, kan det føre til, at støtten bortfalder.
Kommunens forpligtelser
Kommunerne skal sikre, at støtten gives efter ensartede og saglige kriterier til alle foreninger, der opfylder kravene. Dette gælder også for støtte til foreningsdannelse, hvor der ikke nødvendigvis stilles krav om øremærkning, men hvor det er vigtigt, at støtten anvendes i overensstemmelse med lovlige kommunale opgaver.
For en idrætsforening kan det være en udfordring at navigere i disse krav, især hvis den ikke har adgang til juridisk eller administrativ ekspertise.
Kommunens krav til foreningen skal være sagligt begrundende, klare og gennemsigtige - Hvordan skal støtten anvendes? Hvilke oplysninger skal leveres? - og foreningen bør kunne forvente en ret høj grad af vejledning og servicering fra kommunen.
Kommunens krav
Kommunen har eksempelvis lov at kræve,
- at vedtægterne bestemmer, at foreningens overskydende midler anvendes til folkeoplysende formål efter kommunens godkendelse, hvis foreningen opløses.
- at regnskabsaflæggelsen sker iht. specifikke krav fra kommunen om regnskabets udformning mv.
- at regnskabet underskrives af alle foreningens bestyrelsesmedlemmer.
- at eventuelle ansættelser i foreningen sker på bestemte ansættelses- og lønvilkår.
- at foreningen løbende dokumenterer, at betingelserne for støtte fortsat er opfyldt.
Råd
Som støttemodtagende forening bør I derfor, for at undgå genvordigheder med jeres kommune, i den korte version
sørge for, at jeres vedtægter er klare og lever op til kommunens krav og til de juridiske mindstemål i øvrigt. Men mindstemålet er en ringe ambition.
- sikre, at foreningens administratorer har den fornødne viden og kompetence og de fornødne ressourcer. Løsningen kan måske være et administrativt samarbejde mellem flere foreninger. Det giver fx ikke et godt indtryk, hvis et offentliggjort foreningsregnskab ikke ser seriøst ud, målt i forhold til den relativt beskedne standard, der gælder for frivillige foreninger.
- holde en løbende og konstruktiv dialog med kommunen, ikke mindst for at sikre, at I har overblik over kravene, og at kommunen kan guide jer.
- overveje at søge ekstern hjælp fra en advokat, en revisor eller jeres paraplyorganisation.
Idrætsforeninger spiller en vigtig rolle i lokalsamfundene som samlingspunkter, der fremmer fællesskab og sundhed. De drives generelt af frivillige og har begrænsede ressourcer. Alligevel belaster man dem med flere og flere bureaukratiske pligter - og med skatte- og afgiftsregler, der ikke altid er lige lette at navigere i.
Skattepligt for idrætsforeninger
Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er foreninger som udgangspunkt skattepligtige af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed. Det kan være indtægter fra eksempelvis sponsorater, reklamer eller salg af varer. Varesalg kan være salg af merchandise - bluser, halstørklæder, tasker osv. - eller salg fra kiosk eller cafeteria.
Udgifter direkte relateret til den erhvervsmæssige drift kan typisk fratrækkes, når det skattepligtige beløb skal beregnes, og overskud, der anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål, kan reducere eller eliminere det skattepligtige beløb.
Derimod er indtægter, der ikke har erhvervsmæssig karakter, som f.eks. medlemskontingenter og donationer, typisk ikke skattepligtige.
Foreninger, der har ansatte eller udbetaler honorarer mv., skal være opmærksom på pligt til at foretage indeholdelse og indberette til Skat. I sine meddelelser fra 2012 refererer Skat eksempelvis en byretsdom, hvor en fodboldklub blev pålagt hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende udbetaling af kørselsgodtgørelse til ledere, trænere og spillere på klubbens førstehold og vedrørende værdien af fri bil.
Moms og idrætsforeninger
Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 er amatørsports- og idrætsforeninger fritaget for moms på indtægter fra visse aktiviteter, der ikke har kommerciel karakter. Dette gælder fx
- adgang til sportsfaciliteter.
- deltagelse i træning og kampe.
- medlemskontingenter.
Skatterådet har eksempelvis i en sag statueret, at en amatørsportsforening, der udlejede havnepladser og bådstativer, var momsfritaget, da aktiviteterne ansås for at være udøvet i nær tilknytning til foreningens formål. Det blev også fastslået, at momsfritagelsen ikke påvirkedes af, at foreningen samtidig drev momspligtig udlejning af fast ejendom.
I en dom, der er refereret i Skats meddelelser fra 2021, fandt retten på den anden side, at indtægter fra spillemaskiner ikke gik til velgørende eller almennyttige formål. Retten foretog en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om sportsforeningens formål, struktur, medlemsgrundlag og økonomiske forhold og lagde også vægt på oplysninger fra foreningens hjemmeside. Det fremgik, at foreningens aktiviteter primært var målrettet elitesportsudøvere. Retten fandt herefter, at formål og aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad var rettet mod almenvellet eller en bredere kreds af personer, hvilket er centralt for at opfylde definitionen af almennyttighed.
Kommercielle aktiviteter og varesalg (mad, drikkevarer, sportsrekvisitter, merchandise mv.) er som udgangspunkt momspligtige.
Foreninger kan typisk opnå momsfritagelse for indtægter fra enkeltstående arrangementer såsom julebasarer, sommerfester eller sportsstævner, hvis visse betingelser er opfyldt. Det kræver blandt andet, at overskuddet fra arrangementet fuldt ud anvendes til foreningens velgørende eller almennyttige formål.
Momsfritagelse må iht. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 og 5 ikke føre til konkurrencefordrejning, hvilket kan være relevant for foreninger, der driver aktiviteter, som konkurrerer med kommercielle aktører.
Idrætsforeninger, der ikke er momspligtige, kan være omfattet af lønsumsafgiftspligt, hvis de driver økonomisk virksomhed. Foreninger, der har ansatte eller betaler honorarer, skal være opmærksom herpå. Lønsumsafgiften beregnes som en procentdel af foreningens lønudgift, og foreningen skal registreres hos og løbende indberette til Skat, typisk hvert kvartal eller en gang om året.
Hvordan sikrer I jer som forening bedst muligt i forhold til skat og moms?
- Lav og ajourfør en enkel og praktisk manual over spillereglerne og fremgangsmåderne og et overskueligt arkiv over jeres korrespondance mv. med Skat. Det er en stor hjælp og betryggelse for jer i det daglige og uvurderligt for jeres efterfølgere i bestyrelsen.
- Søg råd ved advokat, revisor eller jeres moderorganisation, inden I dummer jer.
- Sørg for at det af vedtægterne klart fremgår, at foreningens formål er af almenvelgørende eller almennyttig karakter. Det er ikke tilstrækkeligt, at formålsbestemmelsen siger det, hvis andre steder i vedtægterne peger i en anden retning.
- Hvis foreningen både har momsfritagne og momspligtige aktiviteter, bør der føres separate regnskaber. for hver.
- I skal kunne dokumentere, at overskuddet fra aktiviteterne faktisk anvendes til foreningens velgørende eller almennyttige formål.
- Det er ikke altid nødvendigt at ansøge om momsfritagelse, men kontakt for en sikkerheds skyld Skat for at få bekræftet, at foreningens aktiviteter opfylder betingelserne for fritagelse.
Tavshedspligt er (mindst) to ting:
- Den moralske forpligtelse til at behandle visse oplysninger fortroligt, der følger af skrevne og uskrevne regler om almindelig god opførsel i livets forskellige forhold, herunder i idrætsforeninger.
- Den fortrolighedsforpligtelse, som man kan læse om i love, domme og andre afgørelser, i fx idrætsforeningers og idræts- og specialforbunds vedtægter, forretningsordner mm. og i ansættelseskontrakter mv. Sådanne regler er (typisk) juridisk forpligtende og overtrædelse af dem kan udløse straf, erstatningsansvar og eventuelt andre ubehageligheder.
Den ulovbestemte tavshedspligt
Moralsk forpligtelse til tavshed er normalt - og bør være - et overbegreb til den juridiske tavshedspligt. Den omfatter derfor flere pligter end den juridiske tavshedspligt, og den kan til tider være sværere at håndtere, fordi en udelukkende moralsk handle- eller undladelsespligt ikke nødvendigvis fremgår af skriftlige kilder.
Overtrædelse af moralske fortrolighedspligter, som ikke i sig selv umiddelbart udgør en overtrædelse af en konkret juridisk tavshedspligt, kan udløse forskellige sociale sanktioner eller reaktioner som isolering i fællesskabet, men kan eventuelt også føre til formelle disciplinære eller juridiske sanktioner såsom udelukkelse fra foreningen. Moralske og juridiske forpligtelser kan gå i eet, når fx vedtægter, som det ofte er tilfældet, indeholder et generelt formuleret forbud mod eksempelvis foreningsskadelige handlinger, og samarbejdsvanskeligheder er også et ord, som i forskellige nuancer kendes i idrætsverdenen.
Man har kun sit eget (og fornemmelsen af andres) moralske kompas at styre efter, når det gælder den ulovbestemte tavshedspligt, hvilket kan gøre det på én gang lettere og sværere at manøvrere.
Visse typer af personinformation er beskyttet af GDPR-reglerne, andre er ikke. Der er en ret stor gråzone, og befinder man sig i gråzonen eller klart uden for GDPR-reglerne, kan det i visse tilfælde være svært at vurdere, hvad der vejer tungest - foreningens interesser eller et enkelt medlems? - og hvad der dermed er tilladeligt.
Lov- eller aftalebestemt tavshedspligt
Træneres, holdlederes, andre lederes og bestyrelsesmedlemmers tavshedspligt kan følge af ansættelseskontrakter, interne regler eller andre juridisk forpligtende aftaledokumenter, men kan fx også fremgå af persondataforordningen (GDPR).
I specielle situationer kan foreningens ledere og bestyrelsesmedlemmer have tavshedspligt iht. Forvaltningslovens regler (§ 27) og dermed ved overtrædelser, ud over disciplinære sanktioner fra foreningens side, principielt risikere straf (Straffelovens § 152). Det kan fx være hvis kommunen eller en anden offentlig myndighed under tavshedspligt har videregivet oplysninger til foreningen, hvis tavshedspligten fremgår af en kontrakt med myndigheden, eller hvis foreningen udfører visse opgaver for det offentlige og dermed bliver omfattet af forvaltningslovens regler.
Har du flere kasketter på - bestyrelsesmedlem, træner for et hold og udøvende på et andet - kan der i princippet gælde forskellige regler for hver af dine roller, og så gælder alle reglerne på én gang; du kan ikke vælge. Det samme er tilfældet, hvis du fx samtidig er kommunalbestyrelsesmedlem eller ansat i kommunen - men normalt skal du jo trække dig fra den politiske eller forvaltningsmæssige sagsbehandling, hvis du via din idrætsforening har personlig interesse i et emne, som der fx skal tages stilling til i kommunen.
Tør du?
Tør du overhovedet bevæge dig ind og rundt i den nærmest uoverskuelige jungle af paragraffer, tavshedspligter og andre skræmmende regler, som vores politikere har gjort idrætslivet til?
Ja, for den daglige praksis er sjældent helt så rigid og bureaukratisk som spillereglerne antyder. Og idræt, sundhed og fællesskab er for vigtigt til, at bureaukrati skal have lov til at kvæle det. Men vær forsigtig, for lyn slår ned nu og da og kan ramme ret tilfældigt. Spørg, hvis du er i tvivl.
Frivilligt arbejde i amatøridrætsforeninger er en central del af det danske foreningsliv og har stor betydning for samfundet. Det rejser imidlertid en række juridiske spørgsmål, herunder hvordan frivilligt arbejde reguleres i forhold til arbejdsmiljølovgivning, skatteforhold, momsfritagelse og arbejdsskadesikring.
Frivilligt arbejde defineres ofte som ulønnet arbejde, der udføres for en organisation, forening eller lignende, og som kunne udbydes som almindeligt lønarbejde. Arbejdet skal have en nytteværdi og kan omfatte opgaver som træning, vedligeholdelse af faciliteter eller organisering af arrangementer. Det udføres uden eller for et beskedent vederlag og indebærer ikke egentlige ansættelsesretlige pligter.
Arbejdsmiljølovgivningens anvendelse
Arbejdsmiljøloven gælder som udgangspunkt for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter og udføres for almennyttige foreninger, er dog undtaget fra visse krav, herunder kravene om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdspladsvurdering (APV), jf. Arbejdsmiljøloven § 2, stk. 4.
For at frivilligt arbejde kan anses som fritidsaktivitet, skal det iht. Arbejdstilsynets vejledninger udføres i kortere tidsrum, svarende til gennemsnitligt højst 1-2 hele dage om ugen. Arbejdet må ikke have en så forpligtende karakter, at det vil have store konsekvenser, hvis den frivillige bliver væk. Endvidere må eventuelt vederlag ikke udgøre en væsentlig indkomst.
Forarbejderne til arbejdsmiljøloven understreger, at fritidsaktiviteter i almennyttige foreninger ikke er være omfattet af kravene om APV og AMO (Arbejdsmiljøorganisation). Eksempler på sådanne fritidsaktiviteter kunne være svømmetræning, madlavning til fællesspisning og musikunderholdning.
Skatteforhold
Frivillige, ulønnede medhjælpere kan modtage skattefri godtgørelser for udgifter, de afholder på foreningens vegne, jf. Ligningsloven § 7 M. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen ikke overstiger satser fastsat af Skatterådet, og at den udbetales til dækning af dokumenterede udgifter.
Amatøridrætsudøvere og ulønnede medlemmer af foreninger kan ikke generelt karakteriseres som medhjælpere, da de udgør foreningen. De kan derfor ikke få udbetalt skattefri godtgørelser for befordrings- eller rejseudgifter, medmindre arbejdet falder ind under Ligningsloven § 7 M.
Arbejdsskadesikring
Foreninger har pligt til at tegne arbejdsskadesikring for frivillige, hvis arbejdet går ud over, hvad der kan forventes af almindelig deltagelse i foreningsarbejde. Eksempler inkluderer ulønnede dommere og instruktører, der deltager i stævner, eller trænere, der ledsager unge til kampe.
Ankestyrelsen har i flere sager vurderet, at frivilligt arbejde, der kræver særlige kompetencer eller indebærer en forpligtende indsats, kan medføre sikringspligt. I en sag blev en træner, der ledsagede unge til stævner, således anset for omfattet af sikringspligten, da arbejdet gik ud over almindelig deltagelse i foreningsarbejde.
Udlændinges frivillige arbejde
Udlændinge med lovligt ophold kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden arbejdstilladelse, jf. Udlændingeloven § 13, stk. 2. Timer, hvor en udlænding udfører frivilligt arbejde, kan dog ikke medregnes i beskæftigelsesindsatsen.
-------------
Frivilligt arbejde i amatøridrætsforeninger er således underlagt en ret kompleks juridisk regulering, der balancerer mellem at fremme frivillighed og sikre rimelige arbejdsvilkår.